Transparent
Strand banner
Oplev
 marsvin naturparken Lillebælt 
i Kolding

Naturpark Lillebælt - et hav af oplevelser

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. Her findes en af verdens tætteste bestande af hvaler – de små marsvin.

Kolding er en del af Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en marin naturpark med det strømmende Lillebælt som kerne, omkranset af de smukke kystnære landskaber. Her findes en af verdens tætteste bestande af hvaler – de små marsvin.

Naturparken er et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart kommune og består i Kolding Kommune af flere spændende oplevelsesområder og formidlingshotspots, der repræsenterer både natur, landskab, kultur og geologi under vandet, på vandet og på land.

Formålet med Naturparken er at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokalbefolkningen og områdets gæster får glæde af naturen omkring bæltet.

Naturpark Lillebælt er Danmarks største marine naturpark og har en størrelse på ca. 370 km2, hvoraf ca. 201 km2 er beskyttet natur. Det svarer til 54 % af naturparkens samlede areal. Ca. 70 % af naturparken er hav.

Naturpark Lillebælts hjemmeside





Oplev livet under vand

Dykker

Gl. Ålbo dykkerspot og stenrev

Gl. Ålbo er et dykkereventyr for hele familien. Besøg stenrevet 'Shipsters rev' eller udforsk livet under vand i vandkanten.

Dykning ved Gl. Ålbo byder på noget af Danmarks bedste dykning – Lillebælts vanddybde, strøm og unikke undervandsfauna og flora gør det til et interessant dykkersted. Ved Gl. Ålbo er der i 2025 udlagt et stenrev 'Shipsters rev' på dybder fra 6-15 meter og designet, så både begyndere og øvede dykkere kan udforske det. Ved den nærliggende Gl. Ålbo campingplads er der fine og moderne dykkerfacilitet...

Se mere her
Snorkling

Løverodde stenrev

Ved Løverodde strand er der udlagt et kystnært stenrev perfekt til snorkling for alle.

Se mere her
Soppespor Hejlsminde

Soppespor Hejlsminde Strand

Langs badebroen i Hejlsminde kan du om sommeren finde sjove facts om dyrelivet i Lillebælt på de sjove soppespors-skilte

Se mere her

Aktiviteter i Naturpark Lillebælt

Fang krabber

Hjælp Lillebælt - spis en krabbe

Hjælp med at skabe balance i Lillebælt. Fang krabber og lav en lækker krabbesuppe til alle vennerne.

Krabber hører til langs Koldings kyster og i Lillebælt, men lige nu er der alt for mange. Så mange at det skaber ubalance i økosystemet. Du kan hjælpe til med at skabe balance i Lillebælt ved at fange og spise de krabber du møder, når du alligevel hygger dig på stranden om sommeren. Krabbesuppe er let at lave og smager fantastisk - især når du selv har fanget krabberne. Download opskrift som pdf.

Se mere her
Bestig bjerge på Skamlingsbanken

Bestig Bjerge på Skamling

Bestig Naturpark Lillebælts højeste bjerg, Skamlingsbanken, der rejser sig 113 meter fra kysten ved Binderup Strand til Højskamling.

Se mere her
Naturrum Solkær Enge

Naturrum Solkær Enge

Besøg Naturrum Solkær Enge, en oplevelsessti langs kysten, der på finurlig vis bringer dig tættere på fuglelivet

Se mere her
Marsvin i Lillebælt

Oplev marsvinet i Lillebælt

Lillebælt er det allerbedste sted i hele verden at se marsvin, for netop her findes verdens tætteste bestand af den lille hval. Hjælp os med at passe på marsvinet, når du møder det.

Uanset om du færdes på stranden eller på vandet er der gode chancer for at spotte et marsvin, men når du møder marsvin på vandet, så er der et adfærdskodeks, som vi gerne vil have, at du overholder, så du ikke unødigt forstyrre de små hvaler.

Adfærdskodeks for observation af marsvin
  • Sænk farten til 5 knob, hvis du ser et marsvin inden for 300 m

  • Hold mindst 50 meters afstand og sluk gerne dit ekkolod

  • Sejl aldrig direkte mod et marsvin. Sejl i stedet parallelt med dyrets svømmeretning

  • Sejl aldrig imellem en hun og hendes unge

Adfærdskodekset – code of conduct - er udviklet sammen med Århus Universitet og gælder for både dem med og uden motor. Se mere om støj og marsvin i Lillebælt.