Transparent

App: Lær om Lillebælts dyr og tangplanter

Tag på undervandseventyr med Naturpark Lillebælts gratis AR-app. Med app'en kan hele familien udforske sæler, fisk og tang i 3D – helt tæt på og uden at blive våde.

Naturpark Lillebælt AR app

Leder I efter en sjov og lærerig aktivitet for hele familien? Naturpark Lillebælts AR-app inviterer jer med på en interaktiv opdagelsesrejse under havets overflade – uden at nogen bliver våde! Med augmented reality (AR) kan I bringe 3D-modeller af havdyr og planter ind i jeres egen stue og se dem tæt på – som om de var der i virkeligheden.

Appen tilbyder spændende fakta, flotte animationer og quizzer, hvor I kan teste jeres viden og samle virtuelle medaljer som f.eks. Pattedyrspartner eller Økomester. Den er perfekt som en gør-det-selv aktivitet i ferien, weekenden eller på en regnvejrsdag, hvor I stadig gerne vil opleve naturen – bare på en ny måde.

Appen er gratis, nem at bruge og findes både på dansk og engelsk – med mulighed for oplæsning på begge sprog.

Download app'en fra App Store eller Google Play og tag på digital undervandsjagt med hele familien!

Naturpark Lillebaelt AR – Apps i Google Play

Naturpark Lillebaelt AR on the App Store