Transparent
Strand banner
Oplev
 marsvinnaturparkenLillebælt
i Kolding

Naturpark Lillebælt - et hav af oplevelser

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. Her findes en af verdens tætteste bestande af hvaler – de små marsvin.

Kolding er en del af Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en marin naturpark med det strømmende Lillebælt som kerne, omkranset af de smukke kystnære landskaber. Her findes en af verdens tætteste bestande af hvaler – de små marsvin.

Naturparken er et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart kommune og består i Kolding Kommune af flere spændende oplevelsesområder og formidlingshotspots, der repræsenterer både natur, landskab, kultur og geologi under vandet, på vandet og på land.

Formålet med Naturparken er at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokalbefolkningen og områdets gæster får glæde af naturen omkring bæltet.

Naturpark Lillebælt er Danmarks største marine naturpark og har en størrelse på ca. 370 km2, hvoraf ca. 201 km2 er beskyttet natur. Det svarer til 54 % af naturparkens samlede areal. Ca. 70 % af naturparken er hav.

Naturpark Lillebælts hjemmeside





Aktiviteter i Naturpark Lillebælt

Fang krabber

Hjælp Lillebælt - spis en krabbe

Hjælp med at skabe balance i Lillebælt. Fang krabber og lav en lækker krabbesuppe til alle vennerne.

Krabber hører til langs Koldings kyster og i Lillebælt, men lige nu er der alt for mange. Så mange at det skaber ubalance i økosystemet. Du kan hjælpe til med at skabe balance i Lillebælt ved at fange og spise de krabber du møder, når du alligevel hygger dig på stranden om sommeren. Krabbesuppe er let at lave og smager fantastisk - især når du selv har fanget krabberne. Download opskrift som pdf.

Se mere her
Vilde-bælt pas

Vilde-bælt pas

Med Vildebælt passet bliver dig og din familie guidet ud i Naturpark Lillebælt for at gennemføre ti forskellige aktiviteter - og det er helt gratis.

Se mere her
Bestig bjerge på Skamlingsbanken

Bestig Bjerge på Skamling

Bestig Naturpark Lillebælts højeste bjerg, Skamlingsbanken, der rejser sig 113 meter fra kysten ved Binderup Strand til Højskamling.

Se mere her