Langdysse i Stenderup Midtskov
I nordøsthjørnet af Midtskov ligger en meget smuk og velplejet langdysse fra bondestenalderen, ca. 3.500 f. Kr.
I hver ende af den nordøst-sydvest orienterede dysse findes et gravkammer med sydøst-vendte kammergange ud gennem højsiden. Begge gravkamre er af den såkaldte polygonale (mangekantede) type og består af fem bæresten som understøtter den store tonstunge dæksten, der danner tag i kammeret.
På oversiden af den sydvestlige dæksten ses et såkaldt skåltegn - en cirkulær indhugget fordybning som sættes i forbindelse med den gravkult, der givetvis har været praktiseret omkring storstensgravene. Oprindeligt har gravkamrene været helt jorddækkede og indesluttet i højen.
På stedet er der
Døgnåben
Ikke handicapegnet
Formidling af fortidsminder