Blå rute i Stenderup Midtskov
En kort, men fantastisk flot rundtur med flotte udsigter over Naturpark Lillebælt.

Blå rute er 2,8 km og afmærket med blå pile. Ruten følger primært grænserne i landskabet. Skov og mark eller skov og strand. Det giver en dejlig varieret og ikke mindst smuk tur, hvor du også kommer forbi flere kulturhistoriske elementer i landskabet. Den 500 år gamle Strandgårdseg, stenaldergraven Langdyssen, naturskoven Skovholmen og voldstedet Skansen.
Bålpladsen ved skovridergården er et godt stop for en picnic. Her er der også adgang til multtoilet. Ønsker du ruten endnu kortere kan du også vælge at starte herfra (Stenderup Stand parkering).
På stedet er der
Ikke handicapegnet
Vandrerute