Arne Jacobsens sommerhus ved Trapholt Kolding

Arne Jacobsens sommerhus // Rundvisning

Besøg Arne Jacobsens sommerhus Kubeflex i forbindelse med dit besøg på Trapholt. Udstilligen er permanent, og der er rundvisninger hver dag i det særlige sommerhus, som de færreste kender. Sommerhuset tegnede Arne Jacobsen i 1969-1970 umiddelbart før sin død i 1971.

Sommerhuset kan sættes fleksibelt sammen på utallige måder og skifte størrelse efter behov. Kubeflex blev aldrig sat i produktion, men indtil 2002 har familien Jacobsen selv brugt huset som sommerbolig, og siden 2005 har det hørt til på Trapholt. Huset er det eneste af sin art og er indrettet med Arne Jacobsen design. Her er tale om en topattraktion for det design- og arkitektur-interesserede publikum.

Læs mere om Arne Jacobsens sommerhus og rundvisningerne på Trapholts hjemmeside.


Sted
Trapholt