
Find dit fællesskab
I Kolding har vi mange fællesskaber, men kunsten er at finde det, der passer dig. Her er forslag til aktiviteter og arrangementer, der måske kan blive dit nye fællesskab.
Fællesskabende arrangementer

Bliv juleven eller julevært
Har du ekstra plads om julebordet i år? Eller søger du et hyggeligt hjem at holde jul i? Bliv juleven eller julevært og skab fællesskaber i julen, og særligt juleaften.
De fleste er enige om at julen, og særligt juleaften, er den hyggeligste tid på året. Det er dog ikke alle, som forbinder julen med hygge, fællesskab og familietid - måske fordi man sidder ufrivilligt alene eller trænger til nye traditioner.
På Julevenner.dk kan du søge efter en gæst, eller et fællesskab at blive en del af til jul. Ved tilmelding kan du vælge, om du selv vil finde en julevært/gæst eller om du vil lade Røde Kors hjælpe dig.
Julevenner.dk er et samarbejde mellem Boblberg og Røde Kors.
Find et gå-fællesskab
I Kolding Kommune findes der mange gå-fællesskaber, der mødes hver uge for sammen at komme ud i den friske luft.
At være en del af et gå-fællesskab gør det nemt at komme ud og få oplevelser i naturen året rundt.
Har du lyst til en gåtur i godt selskab, så er det bare om at finde de gode travesko frem og møde op for at blive en del af fællesskabet.
Find et gå-fællesskabFællesskaber for mange

Boblberg - et digitalt fællesskab
Skab nye sociale relationer og fællesskaber med Boblberg.
På Boblberg kan du finde fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter. Det kan være alt lige fra gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og møde andre, der står i samme situation som dig selv. Kom i gang med Boblberg Opret dig som bruger på www.boblberg.dk. Hvis du husker at skrive, at du er fra Kolding Kommune, er det lettere at finde andre brugere, der bor t...

Skovløberhusets kolaug
Fællesskab om køer og biodiversitet ved Skovløberhuset er det mon noget for dig? Så bliv medlem af naturfællesskabet i Skovløberhusets kolaug.
Se mere her
Voksenfritter
Voksenfritter er et fællesskab for voksne, der elsker at hygge og være kreative sammen.
Se mere her
En hjemmeside med potentiale for nye fællesskaber
Leder du efter en forening, hvor du kan møde nye mennesker og samtidig dyrke motion, møde ligestillede, få ny viden eller bare være sammen om noget?
Tag et kig ind i Kolding Kommunes hjemmeside: Kolding - aktiv by, hvor du kan søge foreninger ud i alle dele af kommunen. Foreningerne dækker bredt fra sport og motion, til lokalhistorie og senioraktiviteter.
Kolding.aktivby.dk
Socialkompas - aktiviteter og tilbud
Find fællesskaber, hjælp og tilbud på Socialkompas og få overblik de sociale fællesskaber, støtte og rådgivning, som du kan få adgang til.
På hjemmesiden kan du søge på alle tilbuddene via kort, aldersgruppe, aktivitet eller om det skal være virtuelt eller et fysisk tilbud. Meningen er at hjælpe dig og andre til meningsfulde fritidsfællesskaber og støtte.
Kolding Socialkompas