Stenderup Hage Strand

Stenderup Hage strand er et spændende sted at snorkle. Stranden ligger smukt ud til Lillebælt og foruden krabber og tangskov, er der her mulighed for at se rester af bopladser fra ældre stenalder på havbunden. Husk at det ikke er tilladt at samle genstande op fra bopladserne på havbunden. Men du må gerne samle flinteredskaber, der er skyllet op på stranden.

Stranden er børnevenlig med fint sand og lavvandet kyst med sandbund/stenbund. Stedet er også godt at fiske fra se udpegede fiskeplader på oplevelseskortet. Ved stranden finder du parkeringsplads, toilet og ophalerplads.

Tjek badevandet før du tager af sted

Følg badevandskvaliteten for alle strandene via badevands-app'en. App'en kan hentes gratis - søg på badevand/bathingwater.

Du kan også læse mere om badestrande og vandkvalitet på www.kolding.dk/badestrande

Find vej

Stenderuphagevej 5, 6092 Sønder Stenderup