
Oplev Vamdrup
Vamdrup er en by i bevægelse med egen biograf, store og små naturoplevelser og ikke mindst en del af Kongeåens historie, hvis udspring ligger umiddelbart øst for byen.
Oplevelser for alle i Vamdrup
Kongeåens udspring
Gå en tur til Kongeåens udspring i krattet ved Gåskær sydøst for Vamdrup
Kongeåen udspringer i kanten af en mark 400 m nord for gården Farrislund. Fra Farris Bro, hvor parkeringspladsen ligger, følger Kongeåstien Farris Bæk, som er blandt de mange mindre tilløb, der munder ud i Kongeåen. Tilsammen samler Kongeåen vand fra et areal på 450 km².

Kongeå Badet
Kongeå Badet er den lokale svømmehal i Vamdrup og her er gode muligheder for at lege i vand og svømmetræne
Se mere her
Vores Hus
Vores Hus er omdrejningspunktet for mange fællesskaber i Vamdrup uanset alder.
Vores hus er et hyggeligt kulturhus med biograf, bibliotek og gode rammer til, at borgere og foreninger i Vamdrup kan mødes og skabe aktiviteter til glæde for lokalsamfundet.
Fri adgang fra 7-22
Alle ugens dage kan du komme ind i huset ved at scanne dit sundhedskort, fysisk eller digitalt, på standeren ved indgangen. Du behøver ikke at være oprettet som låner for at få adgang. Læs mere om Vores Hus.
Adresse: Kinovej 1, 6580 Vamdrup
For børn i Vamdrup

Legepladsen i Margretelund
Tag børnene med på legepladsen i Margrethelund i Vamdrup
På en åben plads i skoven Margretelund ligger en fin legeplads til mindre børn. I skyggen af de høje træer kan børnene lege mens du nyder træernes susen eller finder madpakken frem i madpakkehuset. Tæt ved legepladsen ligger en hundeskov, så også hunden kan få fri luft under poterne.
Skaterramper Arena Syd Vamdrup
Find skateboardet frem og tag en tur på de fritstående skaterramper.
Se mere her
