Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok
Stallerup Sø ved den sunkne båd

Rundt om Stallerup Sø

Tag på en helt særlig vandretur rundt om Stallerup Sø via små trampestier og træbroer i søkanten. Turen er en spændende oplevelse og man er aldrig helt sikker på, at kunne komme tørskoet rundt, da noget af ruten ligger helt ned til vandkanten. Ruten er kun til cykler og mountainbikes på nordvest-siden af søen. Ruten er mærket mod uret med røde pile og er ca. 5,5 km lang.

Omkring Stallerup Sø

Ved Stallerup Sø finder du et picnicspot - Den sunkne båd - og lige ovenfor søen i Klintenborg plantage, en del af Harte Skov, finder du en shelter med multtoilet. Stallerup Sø føder Harteværket, det gamle vandkraftværk, med vand så værket kan producere elektricitet og sådan har det været siden 1920. Stallerup Sø ligger lige ud til Hartesløjfen, en cykel- og vandrerute, der går fra Harteværket og slår en sløjfe om Ferup Sø.

Det er tilladt at fiske i søen med Statens fisketegn og fiskekort fra Kolding Sportsfiskerforening. Sejlads er kun tilladt efter tilladelse fra Kolding Kommune.

Find vej

I bil: Parkering finder du på Naturstyrelsens skov-parkering. Herfra kan du følge skiltningen ned til Stallerup Sø. 

På cykel: Kommer du fra Harte og Harteværket via Stubdrupvej kan du stille cyklen ved picnicpladsen "Den sunkne båd"