Transparent

Rundt om Stallerup Sø

Tag på en helt særlig vandretur rundt om Stallerup Sø via små trampestier og træbroer i søkanten.

Stallerup Sø

Gå en 5,5 km lang tur rundt om Stallerup Sø, hvor naturen kommer helt tæt på. På den østlige side følger du trampestier og træbroer næsten helt nede i vandkanten, en oplevelse, der giver følelsen af næsten at gå på søen. I de våde perioder anbefales gummistøvler eller vandtæt fodtøj, da dele af stien kan være oversvømmet. Denne del af ruten er ikke tilgængelig for cykler.

På den vestlige side flytter stien sig lidt væk fra vandet og bliver bredere. Her er cyklister velkommen, da strækningen også er en del vandre- og cykelruten Hartesløjfen.

Ruten er afmærket med røde pile og følges mod urets retning.

Sådan kommer du dertil
Der er ikke adgang i bil helt ned til søen. Parkér i stedet på parkeringspladsen i Harte Skov ved Stubdrupvej 104, hvorfra du kan følge skiltningen ned til søen.

Se også temaet: Hartesløjfen

På stedet er der
  • Ikke handicapegnet

  • Vandrerute

Ansvarlig enhed

Kolding Kommune

Giv et praj app - Kolding Kommune

Adresse

Stubdrupvej 104, 6000 Kolding

Billeder fra stedet