Rebæk Strand
Rebæk Strand er en bynær badestrand, der ligger på sydsiden af Kolding inderfjord med udsigt ind mod Koldings nordlige bydel.
Rebæk Strand er børnevenlig med fint sand og en lavvandet kyst med sand- og stenbund. Ved stranden findes badebro og toilet samt et større græsareal til picnic.
Parkeringsplads og primitiv teltplads ligger lidt tilbagetrukket fra stranden, hvor du også finder to bålpladser. Fra Rebæk Strand er det muligt at følge cykelruten Vandvejen mod Stenderup halvøen.
Vinterbadning
Der er badebro med badestige ved Rebæk Strand hele vinteren, så du let kan komme op og ned i vandet. I den østlige ende af surfernes klubhus er der udendørs omklædningsfaciliteter, hvor du kan hænge eller lægge dit tøj på bænkene.
På stedet er der
Døgnåben
Ikke handicapegnet
Badestrand / -sted
Vandhane
Adresse
Stranden, 6000 Kolding
Kolding har 12 badestrande
Med en kyststrækning på 50 kilometer er der masser af muligheder for at finde et skønt sted at bade.
Vi har både bynære strande, strande tæt ved sommerhusområder og campingpladser og strande, der ligger omgivet af natur. En stor del af dem ligger ud til Lillebælt.
Bruge app'en Badevand eller tjek www.badevand.dk for vandkvaliteten mm. før du tager afsted.
Find alle badestrande
