R35 - Middelalderruten
Middelalderruten R35 er en regional cykelrute, der løber af mindre landeveje gennem Jordrup, Lunderskov, Skanderup, Hjarup til Stepping.
Med udspring i Hærvejen forløber Middelalderruten af små landeveje med asfalt og skovveje. Blandt andet kommer du forbi den gamle vandmølle Rolles mølle ved Lunderskov, og tæt forbi Lunderskovs anden vandmølle Drabæks mølle.
Ved Hjarup kan du gøre holdt og tage en lille gåtur i Hjarup Vådområde, der absolut er et besøg værd. Syd for Hjarup kører du ganske tæt forbi Drenderup Skov, hvor der er mulighed for primitiv overnatning i shelter eller telt.
Den regionale cykelrute R35 forbinder Jelling i Vejle Kommune med Stepping i den sydlige del af Kolding Kommune og er ca. 35 km lang.. Ruten krydser både den regionale cykelrute R65 og den nationale cykelrute N6.
På stedet er der
Cykelrute
Adresse
Forslag til rutestart: Jordrup Kirke, Borgergade 11, 6064 Egtved eller fra Jelling togstation