Hejlsminde strand
Hejlsminde strand ligger som et naturligt samlingspunkt midt i Hejlsminde by nær ved byens havn og det gamle badehotel.

Stranden er børnevenlig med fint sand og lavvandet kyst med sand- og stenbund. Afhængig af vind- og vejrforholdene skal man ofte mere end 200 m væk fra kysten for at nå en vanddybde på mere end 2 meter.
Stranden er en Blå Flag strand med god badevandskvalitet og fine faciliteter som badebro, kørestolsrampe ud i vandet samt kiosk, toilet og handicaptoilet. Der findes også en lille legeplads og beachvolley baner.
På stedet er der
Døgnåben
Handicapegnet
Badestrand / -sted
Vandhane
Kolding har 12 badestrande
Med en kyststrækning på 50 kilometer er der masser af muligheder for at finde et skønt sted at bade.
Vi har både bynære strande, strande tæt ved sommerhusområder og campingpladser og strande, der ligger omgivet af natur. En stor del af dem ligger ud til Lillebælt.
Bruge app'en Badevand eller tjek www.badevand.dk for vandkvaliteten mm. før du tager afsted.
Find alle badestrande


