Tøjet længe leve
Vi sætter fokus på tøj! Hvordan kan vi gøre en forskel, ændre vores tøjvaner og skrue ned for vores tøjforbrug.
Tips til at tøjle tøjbjerget
Fra 27. november og året ud sætter vi med forskellige udstillinger og aktiviteter fokus på tøjet og hvordan vi, hver for sig og i fællesskab, kan tøjle tøjbjerget og gøre en forskel.
Tøj er en kæmpe klimasynder! Tøj og tekstil står for ca. 10 procent af verdens samlede CO2-udledning. Dertil kommer, at tøjforbruget i Danmark er 35 procent højere end gennemsnittet på verdensplan. Faktisk blev der i 2023 hver uge afleveret gennemsnitlig 4,12 ton tøj og tekstil på Koldings genbrugspladser. Et bjerg af tøj hver eneste uge.
Tøj er derfor et af de områder, hvor vi selv har mulighed for at gøre en stor forskel ved bl.a. at sørge for, at tøjet lever længere, ved at købe mindre nyt, ved at reparere, bytte og ganske enkelt bruge det tøj, som vi allerede har.
Inspiration til gode tøjvaner
#ReDEvergreen
Se værdien i dit tøj og bliv inspireret til at genbruge, reparere, re-designe og skabe nyt af restmateriale.
Se den inspirerende udstilling #ReDEvergreen, der hele december kan opleves på Kolding Bibliotek. Med stærke visuelle billeder sætter udstillingen fokus på at undgå 'brug og smid væk' kulturen og hvordan vi kan få tøjet til at leve længere og dermed fremme et bæredygtigt tøjforbrug. Udstillingen hylder gamle traditioner og teknikker, og inspirerer på smukkeste vis til genbrug, reparation og re-de...
Swap spot - Koldings tøjbyttecentral
Aflever dit brugte tøj og optjen ’waste coins’ , så du kan 'købe' nyt i Swap spot butikken.
Se mere herHånd og ånd - Nicolai for voksne
Workshops, samtalesaloner og arrangementer for dig, der interesserer dig for håndarbejde og design
Se mere herFakta om tøjproduktion og tøjforbrug
- Det kræver ca. 1.400 liter vand at producere én T-shirt
- Ifølge Miljøstyrelsen køber hver dansker i gennemsnit 13,6 kg nyt tøj og tekstil om året
- I Kolding blev der 2023 afleveret 214 ton tøj og tekstil til kommunens genbrugspladser
- Syntetisk tøj består af olie og kemikalier
- Tøj af syntetiske fibre udleder på verdensplan op mod 500.000 ton mikroplast til havene
(Kilder: Plastic Change, Svanemærket & Redux Kolding)
Billedgalleri