Vargårde Skov ved Hejls

Vargårde Skov

På kanten af Lillebælt ved Hejls ligger kystskoven Vargårde skov. Skoven er tilgængelig ad veje, små hyggelige stier og trampespor og skifter mellem tæt underskov og meget høje og gamle træer. På kanten til Lillebælt, oven for de høje skrænter, findes både bænke og borde/bænke. Her kan du nyde udsigten ud over Naturpark Lillebælt og i det fjerne skimte Fyn og Brandsø.

Skoven er ejet af Naturstyrelsen og udlagt til fri teltningsskov. Det er altså tilladt at sætte et mindre telt op. Læs mere om reglerne for fri teltning i Naturstyrelsens skove.

Find vej

Benyt parkeringspladsen umiddelbart før spejderhytten Grænseborgen: Vargårdevej 86, 6094 Hejls

Herfra kan du gå mod Grænseborgen og følge kysten mod nord derfra. Eller du kan fra p-pladsen følge vejen videre mod nord og tage en rundtur i den nordlige del af skoven.