Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Spor i naturen

På åstedet "Spor i naturen" kan man slappe af og observere naturen ind over mosen eller ud over Kolding Lystbådehavn. Åstedet ligger på tværs af stien fra Marina Syd og skyder sig ind i naturområdet med de mange tagrør. Her er der plads til at sidde med madpakken, eller observere naturen ind over mosen eller ud over Kolding Lystbådehavn. Mellem pladserne ses dyrespor i betonen. Sporene er fra dyr, som alle lever i eller omkring moseområdet. Det store naturområde på 10 ha er i dag "beskyttet natur" og kan derfor ikke bebygges. Området er opstået gennem opfyldning af jord, som er skyllet af roer på en tidligere sukkerfabrik gennem de sidste 100 år.

"Spor i naturen" er et af åstederne langs Kolding Å - dvs. et af de opholdssteder langs åen, hvor man kan slappe af, hygge sig, lege og få motion. Åstederne er tilgængelige langs åen fra Marina Syd til Vestre Ringgade. Åstedet er den første opholdsplads, når man går fra Kolding Lystbådehavn ind mod byen.


Inspiration til frisk luft og natur i juleferien