Bålhytte og shelter i Drenderup Skov

Bålhytte og fri teltning i Drenderup Skov

Tag på overnatningstur i det fri i Drenderup Skov. Her er der både fri teltning og en bålhytte med shelterfunktion.

Book bålhytte med shelter

Bålhytten i Drenderup Skov ligger smukt med udsigt over en lysning i skoven og ved den lille skovsø. Her finder du borde og bænke, et bålsted med grillrist og plads til overnatning for 8-12 personer. I nærheden af bålhytten findes en muldtoilet. Bålhytte og shelter kan bookes via Book i naturen på Naturstyrelsens hjemmeside udinaturen.dk. Er der flere grupper på pladsen, så vis hensyn til hinanden og snak om, hvordan i bedst indretter jer. Det forventes at man viser hensyn og deles om pladsen.

Fri teltning

Friteltning foregår efter 1-2-3 reglen. 1 nat på samme sted, maks. 2 telte og maks. 3-mands telte. Teltene skal være uden for synsvidde fra beboelser og biveje.

Brænde kan sankes i skoven eller medbringes selv, ligesom du også selv skal medbringe vand.

Skoven og faciliteterne administreres af Naturstyrelsen Trekantområdet. Se Naturstyrelsens www.udinaturen.dk for mere information om frie teltskove og bålhytten.

Find vej til Drenderup Skov

Parkeringsplads: på Vamdrupvej 18-20, 6580 Vamdrup


Sted
Vamdrup
Tags
Bål
Oplevelseskortet
Se på kortet!