Spiloppen indbyder til leg ved Kolding Å

Åstedet Spiloppen

På åstedet Spiloppen kan du lege og spille forskellige spil via elektroniske lysende sensorer i banen. Lige nu er der mulighed for at prøve fire forskellige spil – e-Tennis, Team-up, Mindmatch og Dance.
Du kan vælge spil fra konsollen i siden af banen.

Prøv også et spil i vintermørket.

Spil på åstedet Spiloppen

E-Tennis: Elektronisk tennis for to eller flere med masser af konkurrence og energi. Serv, når lampen blinker og send bolden over på modstanderens banehalvdel.

Team-up: To spillere samarbejder i kapløb mod uret. Spillerne skal på samme tid ramme de to ens lys.

Dance: Hop og dans! Følg de små melodier ude på banen. Spillet afsluttes med lys og lyd som belønning.

MindMatch: Matematik med fysisk bevægelse. Aflæs mønsteret på spilvælgeren. Find herefter det tilsvarende mønster ude på banen. For hver korrekt besvarelse bliver opgaven sværere og sværere. Kan spilles af én spiller, ét eller to hold. Velegnet til mange deltagere.

Spiloppen er et af Kolding Kommunes åsteder - dvs. et af de opholdssteder langs Kolding Å, hvor man kan slappe af, hygge sig, lege og få motion. Alle åstederne er tilgængelige ved at følge Kolding Å fra Marina Syd til Vestre Ringgade.

Find vej til nærmeste parkeringsplads

Parkeringspladsen ved Ålegården, 6000 Kolding