Vamdrup hundeskov
I Vamdrup finder du en indhegnet hundeskov, hvor din hund kan boltre sig frit blandt træerne.

Hundeskoven er et indhegnet skovområde på 3.000 kvm, hvor du kan lade din hund kan løbe frit rundt blandt halvstore træer. Nær hundeskoven finder du Margretelund med legeplads og bænke samt Kongeåen, der løber lige forbi.
Regler for hundeskoven
Der gælder de samme regler i hundeskoven, som i Naturstyrelsens hundeskove. Det vil sige, at du må du lade din hund løbe frit under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over hunden.
På stedet er der
Døgnåben
Hundeskov / Hundepark / fritløbsareal
Adresse
Overfor Stadionvej 6, 6580 Vamdrup

Med hund i naturen - hvad må du?
Når du færdes med din hund i skoven og i andre naturområder skal din hund som udgangspunkt altid være i snor ifølge naturbeskyttelsesloven. Uanset om der er opsat skilte eller ej.
Din hund skal være i snor af hensyn til vilde dyr, andre gæster og ikke mindst både din og din hunds sikkerhed.
Her må din hund løbe frit
I hundeskove og indhegnede fritløbsarealer, der er tiltænkt hunde. Men altid under forudsætning af, at du straks kan kalde din hund til dig.
På stranden i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts må din hund løbe frit.
Se også Naturstyrelsens vejledning: Med hund i naturen


