Stenderup Midtskov lejrplads med shelters
På pladsen er en stor bålhytte med indbyggede shelters
På pladsen finder du en stor bålhytte med grill i midten samt indbyggede shelters med plads til ca. 25 overnattende.
Der er adgang til multtoilet – medbring selv toiletpapir og håndsprit. Vand kan hentes ved hjørnet af træindhegningen. Det er tilladt at sanke træ fra skovbunden til brug på bålpladsen.
Lejrpladsen er forbeholdt større grupper i tilknytning til særlige typer af arrangementer, som skole-, sports- eller spejderarrangementer, lejre baseret på en given trosretning o.lign (minimum 15 personer) og skal bookes direkte via Naturstyrelsens bookingsystem. Bemærk at din bookning falder bort, hvis du ikke er ankommet til pladsen senest kl. 20.00.
Har ingen booket stedet, er det dog tilgængeligt for alle, der har lyst til at slå sig ned for en kortere eller længere stund.
På stedet er der
Døgnåben
Ikke handicapegnet
Teltplads
Vandhane
Mulighed for bookning
25 antal pladser
Adresse
Mørkholtvej 5, 6092 Sønder Stenderup