Christinero - et romantisk haveanlæg
Besøg Christinero – et fredfyldt og romantisk haveanlæg nær Christiansfeld, hvor historie, natur og stemning smelter sammen.

Følg stierne rundt i haveanlægget, tag ophold på en af bænkene og nyd roen og stilheden, eller benyt dig af adgangen til det lille gule hus, hvor du kan nyde madpakken.
Du kan evt. kombinere din tur i Christinero med en længere vandretur ved at starte fra Christiansfeld og følge Christines sti fra Christiansfeld eller Christinero-ruten fra parkeringspladsen ved Bulladen og gå gennem Smedeholm Skov.
Historien om Christinero
Christinero – oprindeligt kaldet Mine Tanker – blev anlagt sidst i 1700-tallet af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein (1741-1812). Haveanlægget strækker sig over ca. 2,4 hektar og i anlægget finder du små søer med springvand og tre velbevarede bygninger: Kogehuset, Pavillonen og Kapellet.
Christine Friederica boede på Favervrågård, der i dag er revet ned, men kan anes i landskabet efter en smuk renovering af linjerne i landskabet, hvor bygningen har ligger. Det er også her du finder parkeringspladsen, hvorfra der er adgang af alléen til Christinero.
Adgang og tilgængelighed
Fra den sydlige parkeringsplads ud mod Hjerndrupvej er der god tilgængelighed på fast grusbelægning fra parkeringspladsen til haveanlægget. En tur på ca. 450 m. Stierne i haveanlægget har ligeledes stier med fast belægning. Parkeringsplads nord ligger lige ved anlæggets nordlige indgang.
Christinero ejes af Brødremenigheden i Christiansfeld.
På stedet er der
Park
Ansvarlig enhed
Brødremenigheden
Adresse
Gl. Præstegårdsvej, 6070 Christiansfeld


