Transparent

Spil natdyrs-bingo

Tag på tur i mørket og oplev nattens dyr.

Uglen er et natdyr

Om natten er flere af dyrene vågne for blandt andet at æde og samle føde. Om vinteren går nogle af dem i hi som fx grævlingen og flagermusene. Natuglen kan du være heldig at høre i Marielund, Kolding eller Bramdrup Skov og sikkert også flere steder. Mus er lette at høre, når de pusler rundt i skovbunden på jagt efter føde.

Naturstyrelsen har lavet en naturdyrs-bingoplade. Print den ud og snig dig ud i skoven, eller på kanten mellem skov og mark. Måske er du heldig at se eller bare høre dyrene pusle rundt.

Du finder nok ikke alle dyrene på bingopladen, men måske oplever du noget helt andet. Husk godt med varmt tøj, lommelygte, noget varmt at drikke... og vær helt stille, selv om det er svært. Print bingoplade (pdf)