Havkajak i Kolding fjord og Lillebælt
Hop i kajakken og sejl langs de smukke kyster langs Kolding Fjord og Lillebælt

Kolding Fjord og Lillebælt er oplagt til havkajak og roning. Ved hver pynt du runder er der nye udfordringer og oplevelser og ikke mindst muligheder for at se både marsvin og sæler.
Sejlads til både begyndere og øvede
Fjorden og Lillebælt har masser af vige og små bugter, så uanset hvor vinden kommer fra, er det muligt at finde et sted med nogenlunde læ for vind og vejr til begyndere. For de øvede kajakroere er der andre steder med spændende udfordringer som at ro i Lillebælts strøm.
Parkering og isætning
Langs kysten er der flere muligheder for parkering og adgang til at smide kajakken i vandet. Der er gode tilkørsels- og isætningsforhold ved Elvig Høj, Rebæk, Løverodde, Skibelund, Hejlsminde Strand eller ved Kolding Kajak Klub.
Raste- og overnatningsfaciliteter
Flere steder langs kysten er der adgang til teltpladser, shelters og andre opholdsfaciliteter langs det meste af kysten. Brug oplevelseskortet til at få det bedste overblik.
Start dit kajakeventyr her:
Kolding Kajak Klub: Bliv medlem af klubben og få adgang til kurser, kajakker og socialt samvær
Kolding Kajakudlejning: tilbyder udlejning af kajakker v. Marina Syd i Kolding
Hejlsminde Strand Camping tilbyder udlejning af 1 og 2 personers sit on top kajakker