Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok
Østersøruten i Kolding langs Lillebælt kysten

Østersøruten - Danmarks smukkeste cykelrute

Når du cykler på Østersøruten kommer du forbi noget af Danmarks smukkeste natur og de mest spændende attraktioner. En del af den over 820 kilometer lange rute går igennem Kolding og fører dig langs det smukke kystlandskab langs Naturpark Lillebælt. Lillebælt-området ligger smukt placeret lige i hjertet af Danmark med korte afstande imellem de store oplevelser. Blandt andet kan du besøge verdenskulturarven i Christiansfeld.

Lillebælt området har gode stisystemer og veje, som gør det sikkert for dig at få en god cykeloplevelse. På turen har du mulighed for at gøre stop ved de cykelegnede overnatningssteder Bed and Bike eller  Bike Friends, som kan tilbyde dig informationer om cykelruter. 

Fra Østersøruten kan du også undervejs dreje ud på lokale sløjferuter, som tager dig helt tæt på Lillebælt-områdets historiske seværdigheder og giver dig mulighed for at cykle i første parket til vandet og den skønne alsidige natur.

Se Østersøruten på kort for Lillebælt-området

Østersøruten N8 forbinder det danske Ørige fra Jylland i vest til Sjælland i øst på sin vej gennem 17 kommuner. Ruten løber fra den dansk-tyske grænse, gennem det Sydfynske Øhav, henover Lolland-Falster, Møn, Sydsjælland og over Lillebælt, indtil ruten føres tilbage til Padborg.

 

 


Temaer
Cykelruter
Tags
Cykel
Inspiration til frisk luft og natur i juleferien