bål og teltplads ved Dybvadbro station ved Troldhedestien

Teltning ved Dybvadbro Station

På det gamle rangerterræn ved Dybvadbro Station ligger en primitiv teltplads, hvor du frit kan slå dit telt op for en enkelt nat. Der er plads til op til tre telte og du kan frit benytte bålsted og offentlige toiletter. Teltområdet ligger i den nederste del af den øst-vendte have. Det er ikke muligt at booke en plads, til gengæld er det gratis at benytte, blot du husker at rydde op efter dig.

Er der flere grupper ved Dybvadbro, så vis hensyn til hinanden og snak om, hvordan i bedst indretter jer. Dybvadbro Station er en del af projektet "Troldhedestien - mødesteder og oplevelser for alle", så vi håber, at mange vil mødes og dele nogle dejlige oplevelser i området omkring stationsbygningen og langs Troldhedestien. 

Se retningslinjer og info om teltning (pdf) 

Oplevelser rundt om Dybvadbro

Dybvadbro Station ligger på vejen mod Ferup Sø, med shelters, trækfærge og børstelegeplads. Du kan også fortsætte videre ud i landskabet med Hartesløjfen, der bringer dig tilbage til Kolding midtby via Formidlingscenter Harteværket, det gamle vandkraftværk.

 

Find vej til Dybvadbro

Er du på gåben, til cykel eller hest kan du benytte Troldhedestien, der starter fra Kolding midtby ved Fynsvej bag Marielundskolen

Offentlig bus mod Vester Nebel/Egtved holder lige ved døren

Er du i bil er adressen: Egtvedvej 132, 6000 Kolding