Sortebjergs natur er smuk og spændende

Sortebjerg i Lunderskov - picnic og udsigt

Nyd udsigten og spis madpakken på Sortebjerg, Lunderskovs markante udsigtspunkt med en smuk udsigt over Dollerup og Lunderskov.

Rygterne siger, at Sortebjerg har været hjemsted for en røverborg og måske er der noget om snakken. Ikke langt fra Sortebjerg har arkæologerne i hvert fald fundet tordensten, som vikingerne smykkede sig med. Det fortælles også, at Sortebjerg har været brugt som galgebakke, og det passer meget godt med, at et tingsted har ligget i nærheden lige vest for "Tinghøjgård".

Området byder på tre mindre trampestier på i alt 1,5 km, der går igennem kreaturindhegningen. Her græsser køerne for at skabe lysåben natur til glæde for flere sjældne dyr og planter. Trampestierne kræver godt fod- og bentøj. Hunde har ikke adgang i kreaturindhegningen. 

 

Parkering: Sortebjergvej (6640 Lunderskov) ved klaplågen ind til den indhegnede del af området. Se Google maps


Oplevelseskortet
Se på kortet!