Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Magtens smykker 6. maj - 21. oktober 2018

Det gamle kongeslot Koldinghus fyldte i år 750 år. Det blev fejret med jubilæumsudstillingen Magtens Smykker, der fortalte om 750-års historie gennem kongelige smykker, medaljer og ordner fra magtens centrum. ​

​Rang, rigdom og idealer kan afkodes i de smykker, som samfundets mægtigste mænd og kvinder har båret. Smykker kan dermed fortælle om historiens skiftende styreformer, magtforhold, stiludtryk og krops- og kønsopfattelser.
Jubilæumsudstillingen på Koldinghus formidler magtens historie i 750 år gennem et bredt udvalg af smykker, ordner og medaljer udlånt af bl.a. det danske, det britiske og det svenske kongehus, Tiffany i New York, Cartier i Paris, Shamballa Jewels, Napoleonmuseet i Schweiz, Kongernes Samling på Rosenborg, Designmuseum Danmark og andre danske og europæiske museer, virksomheder og private samlere.

Kom til udstillingsperiode mellem 6. maj 2018 til 30. september 2018 og få mulighed for at komme helt tæt på en lang række af Danmarks og Europas mest magtfulde mennesker. Smykkerne og de personer, de har tilhørt eller tilhører, har enten direkte eller indirekte haft betydning for Koldinghus’ 750-års historie og de nationale og internationale fortællinger, som slottet er en del af.

Læs mere om Magtens smykker, entré og meget mere på Koldinghus - Magtens smykker