Brug mobilen til at lære naturens arter

Lær naturens arter at kende med mobilen

Naturen er dejlig. Og den bliver kun skønnere, når man ved, at den smukke blå blomst i vejkanten hedder en cikorie, at det er havørnen, der svæver over noret, og at man faktisk godt kan spise en toppet huesvamp. Få hjælp af en af dem mange apps, der kan hjælpe dig med at bestemme hvilken plante, fugl eller svamp du er stødt på.  

Gode natur-apps du kan downloade

DOF's fuglebog: Lær om fugle og de mange arter. DOF står for Dansk Ornitologisk Forening.

Danmarks svampeatlas: Lær at kende forskel på svampene, og bliv en del af et svampefællesskab, der indrapporterer svampefund fra hele Danmark.

Seek fra iNaturalist: Tag et billede med mobilen og find ud af, hvad du har fundet.

Naturbasen, Danmarks nationale Artsportal: Her kan du indberette observationer af både planter og dyr og få svar på, hvad du har fundet.

Vild Mad: Til dig der vil sanke og spise naturen. Her er gode råd, opskrifter og meget mere.