Keramisk Viadukt med fodgænger

Keramisk Viadukt

Viadukten under jernbanen ved Søndergade midt i Kolding er udsmykket af designeren og kunstneren Helle Hove i 1999. Værket hedder Keramisk Viadukt.

Helle Hoves projekter æstetiserer velkendte offentlige steder og får beskueren til at se på byen med et nyt blik. Udsmykningen består af et enkelt ornament af fire trekanter og et kvadrat, som gentages.

Svend Kindt anmeldte værket i fagbladet Arkitekten i april 2001 med disse ord:
”Helle Hoves på en gang beherskede og samtidig oplevelsesrige løsning af denne opgave (…), er et godt eksempel på en lykkelig forening af forskelligartede elementer til en harmonisk helhed.”