Transparent

Inspirationsaften: Kørekort til fremtiden

Bæredygtighedshuset inviterer til inspirationsaften med fællesspisning, status på bæredygtigheden i Kolding, kåring af Årets Bæredygtighedshelt og et oplæg af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Anne Skare

Kom til inspirationsaften om bæredygtighed i Kolding tirsdag d. 23. april på Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding. Alle er velkommen og det er gratis at deltage. For tilmelding skal du booke en gratis billet.

Program for aftenen:

Kl. 17.30: Mulighed for fællesspisning på Posthuset
Kl. 19.00-21.00: Inspirationsaften på Kolding Bibliotek
• Status på bæredygtigheden i Kolding kommune
• Kåring af Årets Bæredygtighedshelt
• Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: Kørekort til fremtiden

Aftenens vært er Carsten Borch.

Tilmelding og billetter

Det er gratis at være med, men kræver at du booker en gratis billet for hver af de aktiviteter, som du ønsker at deltage i.

Billetlink til fællesspisning (UDSOLGT)

Billetlink til inspirationsaften - OBS: Der er siddepladser til de første 150 deltagere, resten er ståpladser. Ved spørgsmål, skriv til kolding2030@kolding.dk


Mere info om aftenens program

Fællesspisning på Posthuset

Som optakt til inspirationsaftenen kan du deltage i fællesspisning på Posthuset. Mens vi spiser vil der være korte indlæg, blandt andet kan du høre om Posthusets socialøkonomiske virksomheder.
Bemærk, at der er et begrænset antal billetter til fællesspisningen. Indgang til Posthuset fra parkeringspladsen på Mazantigade 12 (Det gamle erhvervs-postcenter).

Status på bæredygtigheden i Kolding kommune

Kolding Kommunes bæredygtighedskoordinatorer giver en ultrakort indflyvning til kommunens seks indsatsområder samt hvad vi arbejder med og hvor langt vi er nået indenfor hver af områderne: Klima, Sundhed og Trivsel, Vand, Ressourcer, Fællesskaber og Natur.

Kåring af Årets Bæredygtighedshelt

Hvem fortjener et skulderklap for at gøre en bæredygtig forskel? Årets Bæredygtighedshelt er en pris, som Kolding Kommune hvert år uddeler til en person, der inspirerer andre til - og selv gør en ekstraordinær indsats for - at gøre kommunen mere bæredygtig.

Anne Skare Nielsen: Kørekort til fremtiden

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen udsteder kørekort til en bæredygtig fremtid og hun beroliger med, at alle har bestået køreprøven på forhånd. Hun ikke i tvivl om, at det hele ender godt - om 30 år – det siger al fremtidsforskning.

Men det kræver en indsats fra os alle, hvis vi skal tage hånd om de kriser, vi står midt i, som fx klimakrisen og biodiversitetskrisen. Og til det har vi brug for et kort at navigere efter!
Anne Skare Nielsen giver et bud på, hvordan vi skal køre. Sammen. I samme retning, så vi ikke kører galt.