Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok
Dykning i Lillebælt ved Kolding

Dykning i Kolding og Lillebælt

Kolding ligger lige ved Lillebælt og dykning i Lillebælt er enestående. Variationen under overfladen er unik, og mulighederne for vægdyk, strømdyk og dybde dyk direkte fra stranden har gjort Lillebælt til et af Nordeuropas bedste dykkerspots.

Gode dykkerspots i Kolding Kommune og Lillebælt

Gl. Ålbo er et godt sted for både nybegyndere og øvede dykkere. Bunden er varieret med muslingebanker, gruspartier og mange sten, som er flot begroede med brødkrummesvampe og sukkertang og andre tangarter. Gl. Ålbo Camping ligger tæt ved og har luftstation. Adresse: Gl. Ålbovej 6092 Sønder Stenderup

Stenderup Hage er et oplagt sted for begyndere og snorkeldykkere. Der er masser af liv på det lave vand - særligt i ålegræsset. Oplev bl.a. snippe, næbsnog og tangnål i sommerhalvåret. Godt til natdyk. Ikke meget strøm

Dykning i Lillebælt: Destination Lillebælt, som Kolding er en del af sammen med Middelfart og Fredericia, har samlet oplysninger om dykkerspots i hele Lillebælt.

 

Klubber og professionelle, der tilbyder dykning i Kolding

Ocean Adventures er et professionelt certificeret dykkercenter samt formidlings- og kursuscenter samlet under samme tag.

Kolding Undersøiske Gruppe er Kolding og omegns lokale sportsdykkerklub. Klubben er åben for dykkere med alle typer certifikater.