Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Geografisk Have

Geografisk have er en prisbelønnet botanisk have med planter fra syv forskellige kontinent-haver. For børnene er der legepladser og eksotiske fugle, en spændende grotte at udforske og en bambusskov at blive væk i.

Gennem hele sæsonen har vi mange arrangementer, som f.eks. Tai Chi, malekurser, rundvisninger, grillaftner, men også store arrangementer som Skt. Hans aften, Lysfest, kvindeløb, plantemarked på grundlovsdag og høstmarked. Følg med på Geografisk Haves kalender og planlæg dit besøg

Mere om Geografisk Have

Geografisk Have er en 12 ha. stor botanisk have med sjældne planter inddelt efter geografisk oprindelse.  Du kan besøge Sydamerika og se den store mammutblad eller de mange, næsten 100 år gamle træer, i Nordamerika.  Der er mange forskellige Rhododendron og mere end 7000 roser. 

I området med idéhaverne kan du få inspiration til din egen have. Besøg f.eks. krydder-/lægeurtehaven, staudehaven eller iris- og liljehaven. 

Har du børnene med, kan I kigge på alle de mange spændende dyr og eksotiske fugle, eller I kan gå på opdagelse på junglestien eller besøge en af legepladserne. Har I lyst til at opdage Kolding, som byen så ud i 1860-70, er Kolding Miniby et besøg værd.  Kom og få en snak med håndværkerne, der bygger de små huse. 

Du er også velkommen til at tage din madpakke eller kaffekurv med i haven, og skulle det blive regn, kan I sidde i en af de mange pavilloner, der er rundt i haven eller i det frodige væksthus.

Åbningstider:

Fra 1. april til 30. september er haven åben alle dage fra kl. 10.00-18.00. Der opkræves entré som nævnt under “Priser og billetter”.

Fra 1. oktober til 31. marts er haven åben fra kl. 9.00 – 18.00 og der er fri entré. Du går ind af den lille låge ved siden af havens Café. Cafeen har åben i hele oktober fra kl. 12.00 – 16.00.

Kontakt Geografisk Have
Geografisk Have
Christian 4 Vej 23
DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 75 50 38 80
E-mail:  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere om aktiviteter i Geografisk Have på vores hjemmeside www.geografiskhave.dk


Temaer
Påskeferie
Oplevelseskortet
Se på kortet!