Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

O-løb i Marielund, Kolding og Bramdrup Skov

Tag på O-løb (orienteringsløb) med hele familien i Marielundskoven. Fordelt rundt i Marielund, Kolding og Bramdrup Skov er opsat 33 poster - altså 33 træpæle hvoraf der på 15 af disse er påsat en QR kode. Scanner du koden med en mobiltelefon med en QR-kodelæser og adgang til internettet kan du få små historier om skovens natur og kultur, der for nogle af posterne tilmed skifter med årstiden. De resterende 18 poster er uden formidling og står så de er lidt sværere at finde. Download folder og kort

For alle posterne gælder det, at har du folderen med kortet over posterne med, kan du indsamle klip i de dertil indrettede felter i folderen. Aktiviteten er en del af Find Vej i Danmark projektet.

Har du lyst til at løbe o-løb i foreningsregi, er der mulighed for dette i Kolding Orientering Klub.