Transparent

Stenderup Nørreskov - gul rute

Følg den gule vandrerute op oplev Lillebælt stejle kystskrænter, høje bøgetræer og Paradisbugten på din vej.

8ddfead7-0cbf-4729-b88b-e2ebc5b280d3

Gul vandrerute er 4,5 km og afmærket med gule pile. Ruten er varieret og fører dig rundt i Stenderup Nørreskovs mange spændende oplevelser. Undervejs passerer du Løverodde Strand med mulighed for at komme på toilettet og købe is i sommerperioden. Du kan evt. kombinere gul rute med rød vandrerute og gøre turen længere.

Turen kan startes fra parkeringspladsen ved Løverodde Strand eller parkeringspladsen ved Løveroddevej. Begge steder er der opsat informationskilte med oversigtskort.

På stedet er der
  • Ikke handicapegnet

  • Vandrerute

Ansvarlig enhed

Naturstyrelsen Trekantsområdet

E-mail: tre@nst.dk

Tlf: 72 54 30 00

Billeder fra stedet

Stenderup Skovene - høje bøgetræer og stejle skrænter

Den smukke kyststrækning gør det til noget helt særligt at besøge Stenderup Skovene til fods. Her hvor Lillebælt snævrer sig ind, er der høje skrænter og flotte udsigter. Skoven gemmer på over 500 år gamle egetræer og en stor koncentration af kulturspor som gravhøje, voldsteder og stendysser, der vidner om menneskelig tilstedeværelse gennem tusinder af år.

I Stenderup Skovene findes flere afmærkede ruter på både mindre og større stier. Skovene rummer mange rekreative muligheder og oplevelser, og er levested for et rigt dyreliv. Området består af tre skove Nørreskov, Midtskov og Sønderskov, der alle ligger ud mod Lillebælt. Stenderup Skoven ejes og driftes af Naturstyrelsen.